Forløbet på ét billede
Vi starter med tal frem for med produkter. Først når forbruget er kortlagt, og vi ved hvad der allerede står i bygningen, giver det mening at tale om, hvad der skal købes – hvis der overhovedet skal det.

Vi hjælper med at finde den løsning, der passer til jeres forbrug, og vurderer om det udstyr, I allerede har, kan bruges til fleksibilitetsmarkedet. Også som uafhængig tredjepart på et tilbud, I har fået andetsteds fra.
Vi starter med tal frem for med produkter. Først når forbruget er kortlagt, og vi ved hvad der allerede står i bygningen, giver det mening at tale om, hvad der skal købes – hvis der overhovedet skal det.

De fleste virksomheder kommer til os med et af to spørgsmål: kan vi spare penge på vores elforbrug, eller kan vi tjene penge på at stille fleksibilitet til rådighed? Svaret afhænger af forbrugsmønsteret, af tarifferne og af, hvad der allerede står i bygningen.
Vi starter derfor med data. Har I timeforbrug fra måleren, kan vi regne på, hvor meget der er at hente ved at flytte forbrug, ved at lægge solceller til, og ved at sætte et batteri ind. Det giver et realistisk billede af tilbagebetalingstid, før nogen skal beslutte noget.
Det bliver ofte overset. Mange virksomheder har allerede udstyr, der kan stille fleksibilitet til rådighed – køleanlæg, ventilation, varmepumper, procesudstyr, ladestandere, et batteri der blev sat op til noget andet, eller et solcelleanlæg med en inverter der kan mere, end den bliver brugt til.
Vi gennemgår anlæggene og vurderer, hvad der teknisk kan styres, hvad der kan måles, og hvad der kan indgå i fleksibilitetsmarkedet uden at gå ud over driften. Nogle gange er svaret, at der skal investeres. Andre gange er svaret, at der mangler en styring og en måler, og at resten står der i forvejen.
Har I fået et tilbud, eller er I ved at vælge mellem to leverandører, kigger vi det igennem. Passer anlægget til forbruget, eller er det overdimensioneret? Holder de forudsætninger, business casen bygger på? Er komponenterne kompatible, og kan anlægget styres bagefter – eller lukker I jer inde hos én leverandør?
Vi kender markedet for batterier, invertere og styringer, fordi vi arbejder med dem hver dag. Det gør det hurtigt at se, om et tilbud er skarpt eller optimistisk.
Vi leverer selv platform og hardware, og det siger vi højt. Netop derfor tilbyder vi tredjepartsvurderingen som en selvstændig opgave: I betaler for vurderingen, ikke for en anbefaling af os. Konklusionen kan lige så godt blive, at den løsning, I har fået tilbudt, er den rigtige, eller at I skal blive ved den leverandør, I allerede har.
Vurderingen leveres skriftligt med de forudsætninger, den bygger på, så den kan lægges frem for en bestyrelse eller en bank.
Første samtale er uforpligtende og tager typisk en times tid. Har I forbrugsdata, tegninger eller et tilbud, så send det inden – så bruger vi mødet på substansen frem for på at indsamle oplysninger. Bagefter siger vi klart, om vi mener der er en sag, og hvad næste skridt i så fald koster.